१.१०.१५

आसाद्य तं द्विजश्रेष्ठं लोमपादसमीपगम् ।
ऋषिपुत्रं ददर्शादौ दीप्यमानमिवानलम् ॥

अन्वयः

आसाद्य having reached, रोमपादसमीपगम् seated beside king Romapada, दीप्यमानम् glowing, अनलमिव like fire, द्विजश्रेष्ठम् best of brahmins, तं ऋषिपुत्रम् that son of sage, आदौ in the begining, ददर्श beheld.

M N Dutt

And coming before that best of regenerate ones, he saw that sage's son near Romapāda, like that of a flaming fire.

Summary

He reached the spot and saw the son of the ascetic, the best of brahmins glowing like fire seated next to Romapada.

पदच्छेदः

आसाद्यआसाद्य (√आ-सादय् + ल्यप्)
तंतद् (२.१)
द्विजश्रेष्ठंद्विज–श्रेष्ठ (२.१)
रोमपादसमीपगम्रोमपाद–समीप–ग (२.१)
ऋषिपुत्रंऋषि–पुत्र (२.१)
ददर्शादौददर्श (√दृश् लिट् प्र.पु. एक.)–आदौ (अव्ययः)
दीप्यमानम्दीप्यमान (√दीप् + शानच्, २.१)
इवानलम्इव (अव्ययः)–अनल (२.१)

छन्दः

अनुष्टुप् [८]

छन्दोविश्लेषणम्

साद्य तंद्वि श्रे ष्ठं
लो पा मी गम्
षि पु त्रं र्शा दौ
दीप्य मामि वा लम्